torsdag den 21. april 2016

I midten af verden

De første 3 uger i mit nye rejse-kapitel er gået og endnu engang må jeg erkende, at tiden bare flyver af sted, når man har det sjovt. For hold op hvor har der været fart på og hvor er der sket meget.

Ecuador

Jeg ankom til Quito, Ecuador fredag den 1. april efter en forholdsvis kort flyvetur fra Miami. Men på trods af en kort distance havde jeg bevæget mig fra sol, varme og hvid strand til grønne bjerge, køligere temperatur og overskyet med let regn.

Mit fly var tidligt på den og jeg kunne dermed få lov til at overraske Julie, der sad på café i lufthavnen. Gensynets glæde var stor og det virkede helt urealistisk, at vi lige pludselig stod foran hinanden, der i lufthavnen, klar til at tage på eventyr, efter 7 måneders ventetid langt væk fra hinanden. Snakken gik og vi fik langsomt samlet op på alt, hvad der er sket i de forgangne måneder mens vi kørte ind mod Quito midtby. Vi blev præsenteret for vores projektkoordinator, Renato, og resten af organisationen VASE, som er den ecuadorianske udgave af ICYE, som er dem, Julie og jeg er sendt afsted med.


Vores værtsfamilie

Vi ventede en god time på kontoret, inden vores værtsfamilie kom for at hente os, hvorefter vi kørte mod det nordlige Quito, nærmere bestemt Carcelen, der skal udgøre vores hjem de 4 uger vi er her.

Vores fine lille hus
Vores dejlige tagterrasse
Udsigt fra terrassen

Sne på toppen af bjerget Gayambe
Vores værtsfamilie består af et ældre ægtepar, Maria Louisa og Galo, som er vores "ansvarlige" og som er dem, som vi bor hos. Desuden bor deres søn, hans kone og deres to børn oppe ovenpå og på øverste etage bor børnenes mormor. De er alle utrolig søde og imødekommende og har taget godt i mod os. Dog fandt vi hurtigt ud af, at det kun er børnene, der kan engelsk og de kan omtrent lige så meget engelsk, som vi kan spansk, så det er op af bakke med kommunikationen men samtidig også en fantastisk mulighed for Julie og jeg ift. at udvikle vores spansk.

Vores "søster" og "bror"


Den første weekend tilbragte vi i Quito, primært hjemme, i et forsøg på at overkomme jetlag og højdesyge mens vi fik pakket ud og kom på plads i hvert vores værelse. Vi udforskede lidt af lokalområdet og var en tur i det historiske centrum af Quito. Søndag fejrede vi fødselsdag for vores værtsforældres datter, hvilket indebar tre-retters menu og fødselsdagssang på intet mindre end tre sprog.

Dele af vores værtsfamilie, heriblandt Maria Louise i blå

Generelt er vi blevet præsenteret for meget traditionelt ecuadoriansk mad og er så småt ved at vænne os til deres spisetider, der indebærer ingen morgenmad, stor og varm frokost omkring kl. 14 og (måske) sen aftensmad eller blot en kop kaffe/the og brød. For det meste er Julie og jeg gået i seng, inden de spiser, så vi ved ikke præcis, hvad deres aftensmåltid består af...

Vores projekt

Mandag i den første uge var vi til orienteringsmøde med organisationen, tirsdag besøgte vi vores projekt og onsdag var første egentlige arbejdsdag. Vi arbejder på en privat, Schweizisk eget skole, ca en halv time fra hvor vi bor. Området omkring skolen er noget mere fattigt, end det vi selv bor i men selve skolen er fin. Vores arbejdsdag starter 7.15 og slutter igen 13.30. Den tidlige start betyder, at Julie og jeg står op før solen men for det meste har vi ikke timer før end 8.15 og kan derfor stille vågne den første time.

Julie fik æren af at være hjælpelærer i pre-school for de 4-årige mens jeg i første omgang blev sat til at hjælpe musiklæreren. Da jeg ikke rigtig har nogle musikalske talenter, hvilket jeg havde forklaret forstanderen dagen i forvejen, undrede det mig lidt, at jeg lige var blevet sat til at hjælpe lige netop der... 

Musiklæreren var meget solo og da dagen var omme, havde jeg primært brugt tiden på at sidde på en stol og kigge på, hvilket ikke rigtig er pointen med min tilstedeværelse og volontørarbejde. Torsdag blev jeg overført til en 1. klasse, hvor jeg siden har været hjælpelærer, hvilket jeg er meget glad for. Her har børnene taget rigtig godt imod mig og jeg bliver dagligt mødt af krammere og "Hola, Buenos dias Lina". Dog udnytter de til tider også, at jeg ikke forstår, hvad de siger og spørger derfor mig om lov i stedet for deres lærer eller ryster opgivende på hovedet, når jeg må forklare, at jeg ikke forstår, hvad de siger.



En primær del af mit arbejde er, at hjælpe med at lave opgaveark og skrive i lektiebøger. På skolen bliver kopimaskinen kun brugt ved særlige lejligheder og alt foregår derfor i hånden med stempler osv. Ellers er jeg støtte i klassen og hjælper til, hvorend læreren har brug for det. Den anden dag, hvor børnene alle skulle have vaccinationer, betød det at jeg på bedste vis med gebrokkent spansk trøstede og roste for deres mod og prøvede at forklare, at det blot var et lille stik og så var det ovre igen.

Forrig mandag var det lærernes dag, hvilket betød at flere klasser havde forberedt sange og personlige kort. Desuden fik vi alle roser, også Julie og jeg, på trods af at vi kun havde arbejdet der i få dage. Min lærer kom desuden med en æske chokolade og en besked om, at hun var utrolig glad for min hjælp og indsats. Onsdag var det elevernes tur til at fejre lærerne, hvilket betød endnu flere blomster og chokolade osv. Jeg fik blandt andet tegnede hjerter af flere af pigerne fra min klasse. Efter skole var alle skolens ansatte ude at spise på en lokal restaurant på skolens regning med både champagne, stor frokost, kage og gaver.

Mitad del Mundo

Noget af det første vi besøgte, tæt på hvor vi bor, var Mitad del Mundo (midten af verden). Her besøgte vi både det historiske monument, som man for mange år siden regnede sig frem til var ækvatorlinjen samt et museum, hvor ækvatorlinjen rent faktisk er ifølge ny teknologi og GPS-koordinator.




Der er et eller andet spøjst og uforklarligt over stedet, fx var det utrolig svært at gå lige på linjen, det skulle være muligt at balancere et æg på et søm og vores billeder, der er taget nøjagtig på linjen, ser alle ud som om de bøjer/drejer lidt. Det havde vi meget sjov med og nød desuden den flotte udsigt.



Otavalo og Cascada de Peguche

Anden weekend tilbragte vi væk fra Quito. Lørdag tog vi på tur ca. 2 timer i bus op og ned at snørklede bjergveje i smuk natur, til en noget mindre by, Otavalo. Her er der hver lørdag et kæmpe marked, som skulle være international berømt, der byder på alt fra alpaca uld, souvenirs og krydderier til dyr, gadekøkner og malerier. Vi tilbragte det meste af 3 timer på at gå mellem de mange boder, op og ned af små sidegader. Her faldt vi begge for lækre alpaca tørklæder og strik til ingen penge, som vi bare blev nødt til at tage med hjem. Og var det ikke fordi, vi skulle rejse i yderligere 3 måneder med kun én rygsæk, havde vi købt os fattige i meget mere.

Smuk natur på vej til Otavalo

Et lille udsnit af det kæmpe marked
Efter et par timer i byen, der også bød på lækker frokost på en lille, lokal restaurant, tog vi videre ud til en lille by, Peguche, der gemte på grøn natur, fuglesang og et smukt vandfald. Der hvor vi bor i Quito, er der utrolig meget støj fra hunde der gøer, bilalarmer, kirkeklokker, politibiler osv. samt meget os og skidt i luften, så det var fantastisk at komme ud på landet til lyden af ingenting og indånde frisk luft i vores lunger.

Vi gik i grøn skov ind til foden af vandfaldet og hikede efterfølgende op til toppen af det, med flere fantastiske udsigtspunkter på vejen. Vi fulgte floden tilbage gennem skoven og endte ved en stor hængebro, hvor Julie overvandt lidt af sin frygt for både hængebroer og højder.






En flot men våd fornøjelse


Én af de mange vulkaner i Ecuador (Skyerne snyder, der kommer IKKE røg op af den)
Søndag tilbragte vi endnu en gang i "old town" Quito, et historisk centrum med mange kirker og så smuk arkitektur, at det er blevet fredet som UNESCO World heritage. Hver søndag bliver hovedgaden lukket af for trafik og man kan dermed gå og cykle gennem bydelen, der byder på live-musik, boder og gadekunstnere på hvert et gadehjørne.

Vi har bl.a. besøgt kirken San Francisco, der skulle være djævlens værk, men som ikke desto mindre er kæmpe stor og helt utroligt smuk indvendig, med guld fra gulv til loft og store kupler. Vi besøgte også kirken Basilica, der udefra ligner Notre dame i Paris. Indvendig har den utrolig smuk mosaik og meget højt til loftet. Vi gik hen over loftet, og videre op i både det ene spir og klokketårnet, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt ud over Quito, der strækker sig så langt øjet rækker i både nord- og sydlig retning.




Kirken "Basilica"

Kirken "San Francisco" 




En gammel, spansk bolig vi var inde at besøge
Basilica

Noget af udsigten fra tårnet

Mindo

Sidste weekend tilbragte vi også væk fra Quito, denne gang i en lille, bitte by, kaldet Mindo. Vi tog af sted tidligt lørdag morgen og ankom først på formiddagen. Herfra tog vi direkte til en "cloud-forest", der skulle gemme på intet mindre end 7 vandfald. Her tilbragte vi de næste 5+ timer med at hike i den smukke natur. 



Stejlt og halvtåget terræn 

 


Sidst på eftermiddagen var vi på en guidet tur på den lokale chokolade fabrik, hvor vi hørte om og så, hvordan chokolade bliver fremstillet, ned til mindste detalje. Vi fik lov at følge kakao-bønnen, fra den var moden frugt og til den stod på bordet foran os, i form af en lækker brownie. Utrolig interessant og ikke mindst fantastisk med masser af smagsprøver. 

Efter at have tjekket ind på vores hostel for natten og taget et langt, varmt bad, gik vi en tur i byen og endte med at spise på en lille, lokal restaurant. Vores middag blev dog afbrudt pga. jordskælv. I første omgang var der ikke rigtig nogen af os, som forstod hvad der skete. Det var ikke før end de lokale begyndte at reagere og søgte ud på gaden, at vi forstod, at noget var galt. Strømmen gik i hele byen og der var en generel følelse af panik, men det blev ved det og der skete som sådan ikke noget. Dog havde vi begge svært ved at sove om natten i frygt for efterskælv. Men vi tager det som en oplevelse.

Søndag nød vi en lækker morgenmad på vores hostel lige ved flodbreden, hvor vi kunne holde øje med mange forskellige slags fugle, deriblandt kolibrier i alle regnbuens farver. Efterfølgende var vi ude og "tube", hvilket var både vildt og super sjovt. "Tubing" foregår på floden, der løber gennem byen, i store baderinge, som er bundet sammen og bliver guidet ned af floden, forbi de største sten og træer. Det havde regnet hele den foregående nat og det er regnsæson, så der var godt med fart på. Normalt tager det ca. 1 time af dække en distance på 2-3 km men vi gjorde det på 20 min. En våd, kold og nervepirrende men helt fantastisk oplevelse. 




Vi fik en trofast følger i løbet af weekenden


På vej tilbage mod Quito fik vi langt om længe forbindelse og kunne kontakte familie og forsikre dem om, at vi havde det fint og intet var sket. Først tilbage i Quito kunne vi se og høre om, hvor forfærdelige ødelæggelser jordskælvet har forsaget, hvilket kom som noget af et chok.  

Hverdag i Quito

Efter tre uger er vi faldet godt til og kommet ind i en daglig rutine. De første 10 dage havde vi dejligt vejr, på trods af at vejrudsigten lovede regn, men siden da har vi både haft dage, der har budt på masser af regn og kulde men også sol og blå himmel.

Fra en tidlig morgen, på vej på arbejde

Vi har erfaret os lidt af hvert efter 3 uger i nye omgivelser...
Tøjvask kan være en udfordring, da de ingen tørretumbler har og det er svært at tørre tøj i regnvejr.
Man har to muligheder, når det kommer til at gå i bad. Enten ret koldt vand og uendelige mængder vand eller varmt vand og minimalt tryk.
Buschauffører kører, som havde de brækket armen og man kan til tider føle, at det er med livet som indsats, når man skal fra A til B (til gengæld er det vildt billigt).
De er stor fan af kage og tager stort set ingenting for det, men kender ikke rigtig til chokolade (øv).
Hvide, lyshårede piger er ikke almindeligt (i hvert fald ikke i vores kvarter), hvilket betyder at vi bliver dyttet af, fløjtet efter og hver en taxi tror, at vi har brug for et lift.

Generelt er vi glade for det, men udnytter også en hver chance for at komme ud af huset og byen, for at se og opleve mere af Ecuador. Sidste mandag var vi bl.a. ude og spise med en gut, som jeg mødte tilbage på den nordlige del af østkysten i Australien, som lige helt tilfældigt også var i Quito, og fredag aften tilbragte vi i byen i selskab med en dansk og en svensk pige fra vores projekt, hvor vi spiste på hyggelig mexicansk restaurant og fik lækre drinks.