mandag den 26. oktober 2015

Afrikansk fødselsdag

For lidt mere end tre uger siden, var det en ganske særlig dag. Fredag den 9. oktober kunne jeg nemlig fejre min 19 års fødselsdag, dog uden min familie og i alternative omgivelser…

Morgenmad med vilde dyr

Jeg havde egentlig regnet ed at dagen ville være ganske ”normal” men stod op til en overraskelse. Tina, Agda og Niels havde arrangeret morgenmad ved flodbredden, hvor der ventede gaver fra afrikanske venner, men også fra danske venner og familie.



Min kære muttie havde arrangeret at få sendt små pakker fra nærmeste familie og venner hele vejen til Kenya, så jeg havde dem på min fødselsdag. Blandt gaverne var der billeder af familie, mit yndlingsslik, rugbrødsblanding og leverpostej, danske flag, en kenyansk krops-massage, kort med søde ord og meget mere. Jeg var og er stadig så beæret.



Efter morgenmad stod den på en tur i poolen med Agda og lidt skole. Og selv dyrene på campen, kom med gaver - alle mine yndlings savanne dyr kom nemlig forbi i løbet af dagen.



Eftermiddags safari

Om eftermiddagen tog vi på en safari, hvor vi så utrolig mange løver, både unger og et par der parrede sig. Desuden kunne vi nyde den smukkeste solnedgang.










Aftenen nød jeg sammen med Tina, Agda, Niels og Michael samt flere af de ansatte. Vi spise i restauranten og nød en flaske vin samt den fineste kage, som køkkenet havde lavet til mig. I Kenya staves mit navn åbenbart med et stumt h… Og så minder deres kager mest af alt om sandkage, som så her er dekoreret med et ordentligt lag farvet sukker - men en dejlig tanke.


Ballon safari

Lige inden sengetid fik jeg en ekstra overraskelse og gave fra campen, nemlig en tur i varmlufts ballon. Lørdag nat/morgen stod jeg derfor op 4.30, for at køre ud til pladsen, hvor det hele begyndte. Kort efter kl. 6.00 var vi i luften og havde den smukkeste solopgang i ryggen. Vi var super heldige med helt klart vejr og kun en let vind.




Det meste af tiden fløj vi kun lige en til to meter over jorden eller trætoppene, men havde et helt andet perspektiv kontra når man sidder i en bil. Det var en så fantastisk oplevelse og nok noget af det smukkeste og mest ubeskrivelige jeg nogensinde har oplevet. Det er så vildt, den måde man bevæger sig - helt stille og roligt med vindens hastighed.

Vi fløj i ca. en time inden vi landede igen midt ude på savannen. Faktisk væltede kurven i det vi landede, men det var kun et ekstra (sjovt) plus til hele oplevelsen. Derefter blev vi hentet og kørt ud til et spot på savannen, hvor der var stillet op med stor champagne-brunch.




På vejen tilbage til campen var vi på en mindre safari, hvor vi også få flere dyr og et helt andet område, end det jeg ellers har befundet mig i. Faktisk skulle der være næsehorn, men vi missede desværre de tre, der var spottet, da de søgte ind i skyggen mellem træerne, hurtigere end vi kunne komme frem til dem.

Søndag fik jeg bagt rugbrødet og fik mig en god leverpostejs-mad - det har jeg vel nok savnet!




Så alt i alt en helt fantastisk fødselsdag, selvom den var meget anderledes end normalt. Men bestemt en dag (og weekend), der vil stå skarpt i min hukommelse fremadrettet.        

mandag den 19. oktober 2015

Goodbye Africa, Hello Asia

På trods af at der ikke har været den store aktivitet her på bloggen, er der bare sket SÅ meget den sidste lille måneds tid! Eller i virkeligheden er det nok derfor, at der ikke har været så meget aktivitet her, for hver gang jeg har haft bare 5 minutter, er de blevet prioriteret til noget andet og når jeg er landet i min seng om aftenen, er jeg nået at falde i søvn før end min computer har startet op...

Der er så meget, jeg gerne vil dele med jer og jeg LOVER, at der nok skal komme et par indlæg om min sidste tid i Kenya inden for den nærmeste fremtid! Indtil da må I nøjes med et par sætning, som en forsikring om at jeg har det godt og stadig er i live.

Goodbye Africa

Jeg har sagt "på gensyn" til Kenya og alle de dejlige mennesker, der har været med til at gøre de første 6 uger af mit eventyr helt specielt. Den sidste uge gik så stærkt og da jeg skulle forlade det, følte jeg mig slet ikke klar. Så det var med tårer i øjnene, at jeg begav mig videre på mit eventyr og med en sikker beslutning om, at jeg helt sikkert skal tilbage. Landet, folket, campen, omgivelserne, mit projekt - det hele! Jeg har slet ikke fået nok og er så småt i gang med at lege med tanken om, hvornår det bliver muligt for mig, at tage af sted igen, når jeg altså engang er kommet hjem....


Få af de dejlige mennesker, som jeg tog afsked med 

Hello Asia 

Næste stop i eventyret er Bangkok og jeg skal lige love for, at jeg fik min sag for i begyndelsen af dette kapitel. Da jeg ankom til Nairobi lufthavn, ville flyselskabet ikke tillade mig adgang, fordi jeg ikke havde en billet ud af Thailand igen, hvilket jeg ellers synes, jeg havde tjekket hjemmefra ikke burde være et problem. Men i hvert fald brugte jeg de næste 2 timer på at løbe rundt i lufthavnen, lede efter internet, forsøgte at købe flybilletter ud af landet og var lige ved at misse flyveren. Men heldigvis fik jeg skabt en midlertidig løsning sammen med et rejseselskab, hvilket selvfølgelig kostede mig en god portion penge, og jeg kom med flyet. Uden problemer ankom jeg i Bangkok og blev godkendt i paskontrollen, men mit besvær sluttede ikke der. Min bagage var blevet efterladt i Abu Dhabi og jeg måtte vente et døgn på at få den. Heldigvis dækker min rejseforsikring og jeg kunne tage på betalt shopping, så det var ikke helt skidt.

Jeg tror på, at oplevelsen har rustet mig, at jeg nu kan klare hvad som helst på resten af min rejse og satser på, at næste kapitel bliver lidt mere roligt.

Tiden i asien bliver kort, men så får jeg en lille smagsprøve på det og kan se, hvad jeg skal vende tilbage til. Jeg når at besøge Bangkok, Singapore og Bali og rejser så ellers videre til Darwin, Australien. 




Bevis på at jeg fortsat er i live og nyder (næsten) hvert et øjeblik af mit eventyr.

Det var alt for denne gang - I skal nok snart høre fra mig igen!