Det caribiske øhav: St. Maarten

Videre på eventyr i det caribiske øhav. Denne gang primært på St. Maarten med lange arbejdstimer, hollandsk lakrids og Heineken regatta.

Tortola og St. Thomas 

Efter at have sendt far afsted brugte jeg eftermiddagen og aftenen sammen med transporterings crewet fra "Elvis" på at se lidt mere af Tortola. Vi kørte om på den "anden" side af øen, den nordlige halvdel. Her besøgte vi bl.a. en bar, som udelukkende var bygget af skrald skyllet ind fra havet. Personligt fandt jeg udsigten fra baren mere imponerende end baren i sig selv. Herfra kunne vi se solen gå ned over havet, Tortolas bakkede landskab og flere små øer ude i horisonten. Turen endte ud i en mindre "pub crawl" langs de mange strandbarer med live-musik og drinks i lange baner. 

Dagen efter tog jeg en færge tilbage til St. Thomas, da ejeren af "Elvis" kom for at bruge båden. Tilbage på St. Thomas tilbragte jeg en uge hos en lokal familie, som er venner af Tina og Scotty. Ben, Rebecca og deres skønne 3 årige dreng, William, har et dejligt stort, græsk inspireret hus i Redhook, hvor de var så søde at have mig boende. 

Udsigt fra terrassen i Redhook

Solnedgang fra mit soveværelse

Solnedgang på færgeturen

Selfie fra poolen

Her gik dagene med ture til de nærmeste strande og afslapning ved deres pool. En dag tog jeg på tur til Charlotte Amalie og gik en historisk rute, der ledte mig forbi alle gamle, betydningsfulde bygninger. En utrolig smuk tur, hvor jeg bl.a. også stødte på danske detaljer fra gammel tid. Desuden besøgte jeg en Jazz festival en aften, hvor lokale spillede musik og solgte delikatesser i diverse boder. Jeg nød bestemt mit ophold i Redhook og inden jeg fik set mig om, var der gået en uge og jeg tog færgen tilbage til Tortola, for at sejle med "Elvis" til St. Maarten. 

Der er høns overalt på St. Thomas

"99 trin" - trappen

Piraten "Black Beard" slot

Dansk detalje

Dansk detalje

St. Maarten 

Den første gode times sejlads mod St. Marrten gik inde mellem de mange små øer, hvilket var meget smukt. Derefter kom vi ud på åbent vand med kun hav og himmel i sigte, hvor bølgerne hurtigt tog til. Det var ikke fordi, at vejret var specielt voldsomt og det blæste heller ikke rigtig, men på trods af det, blev vi vippet igennem store, bløde bølger, der føltes lidt som at køre over små bakker i bil, så det kildre i maven. Og det var da også meget sjovt den første times tid, men så begyndte søsygen at sætte ind, endnu engang, og jeg tilbragte det meste af turen liggende og halvt sovende. Vi ankom til St. Maarten kort efter solnedgang og mens vi langsomt nærmede os fastlandet, kunne vi nyde synet af en kæmpe fuldmåne, der stop op bag øen og fik det til at se ud som om, at der var sne på bjergtoppen. 

Vi boede i en lille ferielejlighed, der havde den dejligste terrasse helt ned til vandet, hvor vi hver aften kunne nyde solnedgangen over havet og de mange både, der var ankeret op i bugten. St. Maarten er halvt hollandsk og halvt fransk. Vi boede på den hollandske halvø men var flere gange over på den franske side for at besøge lækre restauranter og strandbare. Her kørte vi bl.a. forbi lufthavnen, hvor landingsbanen er lige ved siden af en offentlig strand, så hver gang en flyver lander eller letter bliver badegæster væltet omkuld og håndklæder flyver omkring. En vildt sjov oplevelse at komme helt tæt på, håbe på at flyene der landede først ramte jorden efter hegnet ind til flyvepladsen og holde fast i hegnet ind til flyvepladsen, for ikke at blive blæst bagover, når de store fly gassede op lige inden afgang. En anden aften på den franske side tilbragte vi til film under åben himmel med pizza i skødet, rosé i papkrus og popcorn.  

Udsigt fra terrassen

Udsigt over havnen  

Solnedgang på terrassen

Heineken regatta 

På St. Maarten bliver der hvert år afholdt en stor kapsejlads, kaldet "Heineken regatta", hvor både og crews fra mange forskellige lande kommer for at konkurrere. "Elvis" skulle også være med, hvilket var grunden til, at vi boede i en ferielejlighed, da bådene bliver fuldstændig tømt for unødvendig vægt, så de er så lette så mulige. Det betød, at havnen var fuld af containere, hvor alle både var i fuld gang med at putte alt inventar ind i, så de kunne opnå den bedst mulige vægt til konkurrencen.

I forbindelse med regattaen blev jeg introduceret for "Gunboat-famillien", altså alle ejerne og crews af den samme type båd som "Elvis", hvor i alt 9 både var i St. Maarten, hvoraf 5 var med i selve kapsejladsen. Jeg var så heldig at blive midlertidigt ansat på "Tribe" før, under og efter regattaen, hvilket betød arbejde, sjove og lærerige oplevelser men ikke mindst kroner i kassen til at dække resten af mit eventyr. Før regattaen hjalp jeg til med at tømme båden, rengøre samt pudse alt hvad der pudseses kunne. Det betød også, at jeg blev hejst op i deres 26 meter høje mast, som skulle vaskes og polers. Turen derop var mere grænseoverskidende, end da jeg først sad deroppe, men med de blå mærker, der dagen efter vidste sig på knæ og inderlår, kan jeg nok ikke komme udenom, at jeg gjorde mit bedste for at holde fast, mens jeg var deroppe.

"Elvis" set oppe fra

Udsigt fra toppen af masten

Under en af "Tribes" træningsdage fik jeg lov at komme med ud og sejle, hvor jeg virkelig fik oplevelsen af det. En super fed oplevelse, hvor der virkelig var vind i sejlene, så vi fløj af sted. Under selve regattaen var jeg "dingy-driver", hvilket vil sige, at jeg tøffede rundt i deres gummibåd og hver morgen, når de lagde fra kaj, fik jeg deres tunge torve og fendere, som jeg leverede til dem igen, når dagen var omme. Desuden havde jeg æren af at gøre båden ren for salt, når de kom retur efter dagens konkurrence.

To gange var jeg ude og se noget af kapsejladsen, hvilket også var en fantastisk oplevelse. Der var pakket med sejlbåde så langt øjet rakte med sejl i alle regnbuens farver. Selve havnen, hvor det hele foregik, ligger bag en bro, der skal åbnes, for at bådene kan komme igennem. Det betød at hver dag, når kapsejladsen var ovre, ventede mere end 200 både på at komme tilbage i havn. Det var der blevet gjort en konkurrence ud af og bådene kunne dermed opnå ekstra point, hvis de lavede en særlig optræden, når de sejlede gennem indsejlingen til havnen, hvilket var meget underholdende. Der var alt fra halvnøgne bikini-piger og pirater til menneskelige pyramider og vandballoner.

Træningstur med "Tribe"

Starten af kapsejladsen 

Afslutningen af kapsejladsen 

"Gunboats" havde deres egen klasse og de konkurrerede dermed kun med hinanden. "Elvis" vandt regattaen og "Tribe" kom på en andenplads. Der var flere sociale arrangementer under regattaen, hvor jeg blev inviteret med til det hele, som om jeg havde været en del af "familien" altid, hvilket jeg var meget beæret over og nød rigtig godt af. Der var bl.a. "havnefest", hvor lokale kom og lavede mad, og den sidste aften var vi alle ude og spise efter præmieoverrækkelsen og sluttede af med koncert med Akon på stranden. Efter regattaen hjalp jeg til på "Tribe" med at få gjort alt rent og få alt inventar tilbage på båden. Jeg hjalp også til et par dage på nabobåden "Zenyatta".            

St. Thomas

"Elvis" sejlede tilbage mod Florida kort efter regattaen og jeg fik et lift med "Tribe" tilbage til St. Thomas. Her har jeg tilbragt de sidste knap 3 uger hos Ben og Rebecca, hvor jeg har hjulpet til i huset og været barnepige for William, der havde påskeferie. Vi har besøgt diverse strande, været i et stort udendørs akvarium, været ude og sejle som følgebåd til en kapsejlads omkring St. Thomas, fejret påske og ellers bare nydt solen og badet i poolen hjemme på terrassen. 

Onsdag morgen fløj jeg retur til Fort Lauderdale, Florida, hvor jeg endnu engang er så heldig at få lov at bo hos Tina og Scotty, inden jeg fredag flyver til Quito, Ecuador. Her mødes jeg med Julie og vores sydamerikanske eventyr begynder.   

Det caribiske øhav: St. Thomas

Mindre end 2 uger efter at jeg havde vinket farvel til muttie i LA, var jeg så heldig, at kunne jeg tage imod min far i Fort Lauderdale lufthavn. Sammen med ham havde jeg 10 dages badeferie i vente.

St. Thomas

Vi havde en enkelt overnatning i Lauderdale, inden vi fløj til St. Thomas. En utrolig smuk flyvetur hen over Bahamas øhav samt diverse andre naturskønne øer i det caribiske omringet af lyseblåt vand. Planen var i første omgang, at far skulle møde Tina, Scotty og jeg i St. Thomas og sejle ud derfra, men grundet problemer med båden fløj far og jeg selv til St. Thomas og håbede, at "Elvis" ville møde os der i løbet af den kommende uge. 

Vi fandt hurtigt ud af, at det var højsæson på St. Thomas, hvilket betød, at de fleste hoteller var booket og de få ledige var skruet helt op i pris. Desuden var der pakket med turister fra diverse krydstogter og vi oplevede det hele med blandede følelser de første par dage. Mest af alt frustration over, at det ikke udspillede sig, som vi havde håbet og forstillet os. Men vi kom ovenpå igen og havde nogle dejlige dage med gode oplevelser, hvor restaurantoplevelser og utallige drinks var en stor del af det. 

Turister med stort "T"

Vi havde en plan om at leje en bil og tage på tur på øen, men grundet de mange turister var alle biler udlejet. Vi endte derfor med en guidet bus, hvilket bestemt var pengene værd - der var ikke det, den guide ikke vidste om øen, hvad end det drejede sig om historie, arkitektur, kultur og meget mere. Vi kørte mod øens højeste punkt og gjorde på vejen stop ved et udsigtspunkt over Charlotte Amalie. 

Kong Christians ikoniske, røde fort i Charlotte Amalie

Charlotte Amalie set fra oven

 

Vi fortsatte videre op til den botaniske have, hvor vi havde udsigt til den nordlige side af øen og store farverige papegøjer. Fra bjergtoppen kunne vi se flere andre øer, deriblandt de britiske jomfruøer og de mange bugter med hvide sandstrande, som St. Thomas gemmer på. Vi blev sat af ved Magens Bay, der bugter sig som et hjerte, og som, i følge de lokale, er blandt de 10 smukkeste sandstrande i verden... Far og jeg var dog ikke særligt imponeret, men vi nød et par timer i solen, inden vi blev hentet og kørte tilbage mod sydsiden, der gemmer på krydstogtskibe og identiske souvenir butikker. 

Magens Bay

De næste par dage gik med at nyde stranden, solen, vandet og drinks ved vores eget hotel. Vi forsøgte os på lidt snorkling, men fandt ingen fisk. På AirBnB fandt vi en båd, der blev lejet ud som et værelse i den østlige ende af øen og besluttede at tage dertil, for at prøve noget andet. Båden var en (MEGET) ældre model og ikke utrolig indbydende, men det var jo bare til at sove. På den lokale havnebar spillede et band fra New York og der var propfyldt, specielt da det begyndte at regne og alle prøvede at komme i læ under det lille halvtag. Tilbage på båden, hvor alle vinduer havde stået åbent, var alt fuldstændig gennemblødt og vi endte med at sove på sorte plastik sække med håndklæder som dyner... Dagen efter skyndte vi os videre og var så heldige at finde den sødeste, lokale dame med en Bed and Breakfast og den mest fantastiske udsigt. 

Det vrimler med store leguaner 

Hun fortalte os om alle de "rigtige" steder at tage hen, lokale historier og diverse rejseeventyr. Vi tog på tur med den lokale safari taxi til Coki Beach og hvad der ventede os der, var det rene paradis. Der var helt utrolig smukt - en lille bugt inde mellem klippet landskab og palmetræet med det mest utrolig klare, lyseblå vand så langt øjet rakte. Her tilbragte vi hele dagen, nød solen på liggestole i vandkanten og fik serveret lækre drinks. Vores tjener mistede dog sine drikkepenge, da hun kiggede romantisk på far og jeg, og udbrød "Ooooohhh, it is your honeymoon?". Far tog det som et kompliment, jeg som en fornærmelse... Ved Coki var vi noget heldigere med snorkling og så utrolig mange fisk i alle størrelser, former og farver. 

Udsigten fra liggestolen

På snorkel eventyr

St. John

Vi tog på en dagstur til St. John, som kun ligger 20 min sejllads fra St. Thomas. Øen er primært naturreservat og generelt i et helt andet tempo end St. Thomas. Vi gik en tur i de naturskønne omgivelser, hvor skov fortsatte helt ned til vandkanten. Her fandt vi bl.a. et udsigtspunkt, hvor vi kunne se til St. Thomas samt havde overblik over havnen og hovedbyen på St. John.

Vi fortsatte videre til en lille strand, der var gemt i krattet, yderligere videre til Honeymoon Bay, hvor vi var så heldige at snorkle med en lille rokke, inden vi endte op på et lækkert resort i Caneel Bay, hvor vi fik dejlig frokost. Store dele af resortet var lukket af for udefrakommende gæster, så resort gæster havde deres egen private strand, golfbane osv.

En lille krabbe vi mødte på vores vej

Vi fortsatte videre i bakket landskab og blev bagt i solen, mens vi hikede op og ned af diverse bjergveje. Det var dog besværet værd og vi endte på en lille, privat strand i skyggen af store palmetræer, hvor vi tilbragte eftermiddagen, inden vi vendte retur til St. Thomas.

De britiske jomfruøer

Tilbage i Charlotte Amalie mødtes vi med Tina, hvor vi havde en enkelt overnatning, inden vi tog færgen til Roadtown, Tortola, som er en del af de britiske jomfruøer. Her tilbragte vi tre dage i en lille ferie-lejlighed i Nanny Cay, der udgjorde et resort med pool, privat strand og beach-bar men også lystbådhavn for store sejlbåde.

Fra Tortola tog far og jeg på dagssejlads med en katamaran til Normann Island. Her snorklede vi med masser af fisk og ind i en grotte. Vi snorklede på ca. 10 meters dybde og kunne stadig se bunden i det klare, blå vand. Vi sejlede videre til "Willy T", som er en flydende bar og restaurant, hvor vi spiste frokost. Herefter besøgte vi "The Indians", som åbenbart skulle ligne en indianer, ifølge dem der opdagede og navngav øerne mange år tilbage. Her snorklede vi igen med flotte fisk men så også mange forskellige og farverige koraller.

Nyder solen og drinks foran på båden

The Indians

Sørøverskibet "Willy T"

Den sidste dag inden far igen rejste mod Danmark tilbragte vi primært ved poolen. Vi gik også en tur i lystbådhavnen og blev forelsket i diverse kæmpe store sejlbåde. Der var åben grill ved beach-baren med lokale specialiteter og den sidste aften gik med drinks, hygge og snak. Samme dag som far skulle rejse hjem, ankom "Elvis" til Tortola og vi nød en kort sejltur fra den ene ende af øen til den anden.

Det var fantastisk at have besøg hjemmefra og dele en lille del af mit eventyr med far. Efter lang tid på farten var det dejligt at komme ned i tempo og bare nyde lidt badeferie, god mad og drinks i lange baner.